Shintoismen og den japanske kultur som helhed er rig på fascinerende guder (kami), ånder ( yokai ), spøgelser (yūrei) og andre mytiske væsener. Et af de mest berømte, forvirrende og direkte skræmmende væsener er inugami - det pinte, men trofaste hundelignende væsen.

Hvad er en Inugami?

Inugami er let at forveksle med en traditionel Shinto-type yokai-ånd, men i modsætning til yokai, som generelt er naturlige væsener, der findes i naturen, er inugami snarere mystiske og næsten dæmoniske menneskeskabte skabninger.

Disse væsener ligner almindelige hunde med fine klæder og kjoler viklet rundt om deres "kroppe", men virkeligheden er langt mere foruroligende - inugami'en er en afskåret og kunstigt bevaret udøde hundehoveder med deres ånder, der holder deres kapper sammen. Med andre ord er de levende hundehoveder uden krop. Hvis alt dette lyder skrækkeligt, så vent, til vi fortæller dig, hvordan denne ånd er skabt.

På trods af deres skrækkelige udseende og skabelse er inugami faktisk velvillige husånder. Ligesom almindelige hunde er de trofaste mod deres ejer eller familie, og de gør alt, hvad man beder dem om. Eller i hvert fald det meste af tiden - der er undtagelser.

En trofast tjeners afskyelige skabelse

Desværre er inugami ikke bare døde hunde, der fortsætter med at tjene deres familier efter døden. Selv om de er døde hunde, er det ikke det eneste, de er. I stedet er inugami ånden fra hunde Her er, hvad nogle japanske familier angiveligt gjorde for at skabe inugami'erne:

1. Først sultede de en hund ihjel Det gjorde de ikke bare ved at fratage hunden mad - i stedet lænkede de hunden foran en skål med mad. Alternativt blev hunden nogle gange også begravet halsdybt, så kun hovedet stak op af jorden, lige ved siden af en skål med mad. Uanset hvad, var formålet ikke bare at sulte hunden, men at bringe den til et punkt, hvor den blev fuldstændig desperat og absolut rasende.
2. Når hunden var blevet gal af sult og vrede, ville de mennesker, der udførte ritualet halshugge den Hundens krop blev derefter bortskaffet, da den ikke var til nogen nytte - det var hovedet, der var vigtigt.
3. Det afhuggede hoved skulle begraves straks på et bestemt sted - en aktiv vej eller et vejkryds. Dette var vigtigt, for jo mere aktiv vejen var, og jo flere mennesker der trådte over det halshuggede hoved, jo mere vred ville hundens ånd blive. Efter et vist tidsrum - som regel ubestemt, det afhang af legenden - skulle hovedet graves ud. Det skal også nævnes, at i nogle myter, når de halshuggede hoveder ikke varHvis de blev begravet dybt nok, kravlede de nogle gange op af jorden og begyndte at flyve rundt og plage folk. I sådanne tilfælde var disse væsner dog ikke inugami, da ritualet ikke var blevet fuldført.
4. Når hovedet var blevet gravet ud, skulle det bevaret med et mumificeringsritual Hundens hoved blev enten bagt eller tørret og blev derefter lagt i en skål.

Og det var det hele. Den nøjagtige udførelse af ritualet krævede en mesterlig troldmand, så kun meget få familier i Japan var i stand til at få en inugami ud af en hund. Normalt var det enten de rige eller aristokratiske familier, som blev kaldt inugami-mochi Når en inugami-mochi-familie var i stand til at få en inugami, kunne de normalt anskaffe sig flere - ofte nok til at hver person i familien kunne få sin egen inugami-familie.

Hvor gammel er Inugami-myten?

Mens ovenstående er den grove oprindelse af hver enkelt inugami, er mytens oprindelse som helhed ret gammel. Ifølge de fleste skøn nåede inugami-myten højdepunktet af sin popularitet i Heian-perioden i Japan, omkring det 10.-11. århundrede e.Kr. På det tidspunkt var inugami-ånder officielt forbudt ved lov, selv om de ikke var virkelige. Derfor antages det, at myten er ældre endHeian-perioden, men man ved ikke præcis, hvor gammel den er.

Var Inugami gode eller onde?

På trods af deres forfærdelige skabelsesproces var inugami-familiars normalt velvillige og arbejdede meget hårdt for at behage deres ejere og tjene dem så godt som muligt, ligesom elverne i Harry Potter. Det er formentlig torturen før døden, der bogstaveligt talt knækkede hundenes ånd og gjorde dem til lydige tjenere.

For det meste gav inugami-mochi-familierne deres inugami familiars opgaver i hverdagen, som en menneskelig tjener ville udføre. De behandlede normalt også deres inugami som familiemedlemmer, som man ville behandle en normal hund. Den eneste store forskel var, at inugami-mochi-familierne var nødt til at holde deres tjenere hemmelige for samfundet, da de blev betragtet som ulovlige og umoralske.

Fra tid til anden kunne en inugami dog vende sig mod sin familie og begynde at skabe problemer. Oftest skyldtes det, at familien mishandlede deres inugami selv efter dens pinefulde skabelse. Inugami'erne var meget lydige og kunne - ligesom rigtige hunde - tilgive og glemme en vis mængde mishandling, men ville til sidst gøre oprør og vende sig mod deres aggressive inugami-mochi-familie.

Inugami-tsuki Besiddelse

En af de vigtigste overnaturlige evner hos inugami ånder var inugami-tsuki Som mange andre yokai-ånder, f.eks. kitsune-rævene, kunne inugami'en trænge ind i en persons krop og besætte den i et stykke tid, nogle gange på ubestemt tid. Inugami'en gjorde det ved at trænge ind gennem offerets ører og bo i dets indre organer.

Normalt gjorde inugami'en det i overensstemmelse med sin herres ordrer. De kunne besætte en nabo eller enhver anden, som familien havde brug for, at de skulle besætte. Nogle gange, når en inugami gjorde oprør mod en mester, der mishandlede den, kunne den dog besætte misbrugeren som en hævn.

Denne myte blev ofte brugt til at forklare episoder med midlertidige, permanente eller endog livslange psykiske lidelser og forstyrrelser. Folk omkring dem var ofte hurtige til at spekulere i, at personen måtte have haft en hemmelig inugami ånd, og at de sandsynligvis pinte den så meget, at den gjorde oprør og besatte et familiemedlem, især hvis de tilhørte en velhavende og aristokratisk familie,

Forbrydelsen ved at skabe en inugami

For at gøre tingene endnu værre blev en familie, der blev mistænkt for at være inugami-mochi eller ejere af en inugami-familie, normalt straffet med udelukkelse fra samfundet. Alt dette gjorde det ret risikabelt for hele familien at have et familiemedlem med en psykisk lidelse, men det var også risikabelt bare at blive mistænkt for at have en inugami.

Man sagde ofte, at rige mennesker havde gemt deres inugami ånder i deres aflåste skabe eller under gulvbrædderne. Der var tilfælde, hvor vrede folkemængder stormede en families hus på mistanke om, at de ejede en inugami og smadrede stedet i jagten på et afhugget hundehoved.

I mange tilfælde var det ikke engang nødvendigt at finde en egentlig inugami - hvilket var praktisk, eftersom de ikke eksisterer i virkeligheden. I stedet var simple indicier som en død hund i baghaven eller et bekvemt plantet hundehoved nok til, at en hel familie blev forvist fra deres by eller landsby.

For at gøre tingene endnu værre omfattede en inugami-mochi-families forvisning også deres efterkommere, hvilket betød, at selv deres børn og børnebørn ikke kunne vende tilbage til samfundet. Dette var i nogen grad begrundet i den tro, at kunsten at opdrage en inugami blev videregivet som en hemmelig kunst inden for familien.

Inugami vs. Kitsune

Inugami-familier er også et interessant modstykke til kitsune-yokai-ånderne. Mens førstnævnte er kunstigt skabte dæmonlignende familier, er sidstnævnte naturlige yokai-ånder, der strejfer rundt i naturen og normalt tjener de ærværdige Inari kami. Mens inugami var udøde hundeånder, var kitsune'erne århundredgamle og flerhalede levende ræveånder.

De to er tæt forbundet ved, at inugami-ånderne virker afskrækkende på kitsune yokai. På godt og ondt er områder med inugami-familier blottet for kitsune yokai. Dette blev nogle gange hilst velkommen af befolkningen, da kitsune kan være ret uartig, men det blev også ofte frygtet, da inugami er unaturlige og ulovlige.

Realistisk set var grundlaget for dette mytiske opgør sandsynligvis det faktum, at store og rige byer med mange hunde simpelthen blev undgået af ræve. Med tiden blev denne banale virkelighed imidlertid suppleret med den spændende myte om unaturlige udøde hunde, der jager overnaturlige ræveånder væk.

Symbolik af Inugami

Inugami familiars var væsener med en meget blandet symbolik og betydning.

På den ene side var de skabelser af ren og skær ondskab - deres herrer måtte torturere og nådesløst myrde hunde for at skabe disse forvredne væsener. Og slutresultatet var meget magtfulde væsener, der kunne flyve rundt, besætte mennesker og tvinge dem til at gøre, hvad deres herrer bad om. De kunne endda nogle gange gøre oprør mod deres familier og forårsage stor ødelæggelse. Så man kan sige, at deinugami symboliserer det onde ved at mennesker roder med naturen og skaber problemer ved at bruge mørk magi.

På den anden side var inugami'erne også trofaste og omsorgsfulde tjenere for deres familier. De blev ofte elsket, værdsat og plejet som almindelige hunde, og de kunne blive hos deres familier i årtier og endda mere. Dette indebærer en meget mere hjertevarm symbolik, en symbolik af loyalitet, kærlighed og omsorg.

Betydningen af inugami i moderne kultur

Inugami-myten lever stadig i bedste velgående i Japan den dag i dag, selv om de fleste mennesker ikke tager den alvorligt. Den har været fremtrædende nok til at blive indarbejdet i moderne japansk kultur, herunder flere manga og anime-serier som f.eks. Megami Tensei, Yo-kai Watch, Inuyasha, Nura: Rise of the Yokai Clan, Gin Tama, Engaged to the Unidentified, En slags inugami optræder også i det amerikanske tv-fantasy-politidrama Grimm .

Indpakning

Inugami er blandt de mest frygtindgydende, ynkelige og forfærdelige japanske mytiske væsener og symboliserer, hvor langt mennesker vil gå for at nå deres egoistiske og grådige mål. De forfærdelige måder, de blev skabt på, er stof til mareridt, og de er fortsat indlejret i den japanske kultur som materiale til skræmmende fortællinger.