Babelstårnet - hvad var det egentlig?

  • Del Dette
Stephen Reese

    Babelstårnet er en jødisk og kristen oprindelsesmyte, der søger at forklare de mange forskellige sprog på jorden. Fortællingen findes i 1. Mosebog 11:1-9. Det placerer historien kronologisk set efter syndfloden og før Abraham møder Gud.

    Nogle forskere afviser den som uægte, fordi den er asynkron med de vers, der går umiddelbart forud for den, men det er unødvendigt, da historien også kan læses som en forklaring på oversigten over folkeslagenes spredning over hele jorden efter syndfloden.

    Oprindelsen af myten om Babelstårnet

    Kunstneres indtryk af Babelstårnet

    Udtrykket "Babelstårnet" forekommer ikke i den bibelske fortælling. Tårnet er snarere under opførelse midt i en ny by, der også er under opførelse. Det er først efter at Herren forvirrer sprogene, at byen omtales som Babel, hvilket betyder forvirret eller blandet.

    Der er tekstmæssige, arkæologiske og teologiske beviser for, at byen Babel i denne fortælling er en og samme by som Babylon, der spiller en vigtig rolle i hebræernes historie.

    Tekstens bevis for, at Babel er synonymt med Babylon, findes i kapitel 10, vers 9-11. Da forfatteren fortæller om Noahs sønner og hvordan deres efterkommere blev fædre til nationer, kommer han til en mand ved navn Nimrod. Nimrod beskrives som den første af "en mægtig mand". Dette synes at betyde, at han var en stor leder og hersker.

    Hans kongerige er meget stort, og han er ansvarlig for opførelsen af flere prominente byer i oldtiden, herunder Nineve og Babel. Babel er placeret i et land kaldet Shinar, hvilket placerer byen på samme sted som Babylon.

    Arkæologiske beviser for Babelstårnet

    Ziggurat - inspiration til Babelstårnet

    Selvom tårnet har mange former og udformninger i kunsthistorien, identificerer arkæologerne det med de ziggurater, der var almindelige i denne del af den antikke verden.

    Ziggurater var pyramideformede strukturer, der var vigtige for tilbedelsen af guder i de gamle mesopotamiske kulturer At der fandtes en sådan struktur i Babylon er dokumenteret i mange historiske beretninger.

    Denne ziggurat, kendt som Etemenanki, var dedikeret til den gud Marduk Etemananki var gammel nok til at være blevet genopbygget af kong Nebukadnezzer II og stod stadig, selv om det var forfaldet, da Alexander erobrede det. Det arkæologiske sted Etemenanki ligger ca. 80 miles uden for Baghdad i Irak.

    Ligesom historien om syndfloden har historien om Babelstårnet ligheder med myter, der findes i andre gamle kulturer.

    • På græsk og derefter Romersk mytologi I dengang kæmpede guderne en kamp mod jætterne om overherredømmet. Jætterne forsøgte at nå guderne ved at stable bjerge op, men deres forsøg blev ødelagt af Jupiters tordenkiler.
    • Der findes en sumerisk fortælling om kong Enmerkar, der byggede en enorm ziggurat og samtidig bad om at få folk samlet på et enkelt sprog.
    • Der findes flere historier, der ligner Babel, i de amerikanske kulturer. En af dem handler om bygningen af den store pyramide i Cholula, den største pyramide i den nye verden. Historien fortæller, at den også blev bygget af jætter, men ødelagt af guderne.
    • Toltekerne, Aztekenes forgængere, har også en lignende myte, ligesom Cherokee-folket.
    • Lignende historier er også blevet sporet til Nepal.
    • David Livingston har bekræftet noget lignende blandt de stammer, som han mødte i Botswana.

    Selv om islam har meget til fælles med andre Abrahamitiske religioner som jødedommen og kristendommen, indeholder Koranen ikke historien om Babel. Den fortæller dog en noget beslægtet historie.

    Ifølge Sura 28:38 bad Farao på Moses' tid sin chefkonsulent Haman om at få bygget et tårn til himlen, så han kunne stige op til Moses' Gud, for "for mit vedkommende tror jeg, at Moses er en løgner".

    Teologisk betydning af Babelstårnet

    Der er flere vigtige konsekvenser af Babelstårnet for jødisk og kristen teologi.

    For det første forstærker den myten om verdens skabelse og oprindelse. Ligesom universets, jordens og alle dens livsformer blev skabt, ligesom synden og døden eksisterede, skyldes jordens mange kulturer, mennesker og sprog en bevidst handling fra Guds side. Der er ingen tilfældigheder. Ting opstår ikke bare naturligt, og det var ikke en utilsigtet konsekvens af en kosmisk kamp.Den ene Gud har kontrol over alt, hvad der sker på jorden.

    Det er derfor ikke overraskende, at der er flere ekkoer af Edens Have i denne fortælling. Endnu en gang kommer Gud ned på trods af menneskers forsøg på at nå ham. Han går på jorden og ser på, hvad der bliver gjort.

    Denne historie passer også ind i en tilbagevendende fortælling i 1. Mosebog, der bevæger sig fra én mand til flere mennesker og derefter fokuserer tilbage til én mand igen. Et overfladisk overblik over dette koncept er som følger:

    Adam er frugtbar og formerer sig og befolker jorden. Derefter fører syndfloden, som skyldes synden, menneskeheden tilbage til en gudfrygtig mand, Noa. Hans tre sønner befolker jorden igen, indtil menneskene igen spredes ved Babel på grund af deres synd. Derefter fokuserer fortællingen på en gudfrygtig mand, Abraham, hvorfra der kommer efterkommere "så talrige som stjernerne".

    Den teologiske og moralske lære af Babelstårnet kan genfortælles på forskellige måder, men generelt ses det som en konsekvens af menneskelig stolthed.

    Symbolikken i Babelstårnet

    Efter syndfloden fik menneskene mulighed for at genopbygge, selv om det fra starten var tydeligt, at synden ikke blev skyllet væk af vandet (Noa blev fuld, og hans søn Ham blev forbandet, fordi han så sin far nøgen).

    Alligevel formerede folk sig og opbyggede et nyt samfund med opfindelsen af brændte lersten, men de vendte sig hurtigt væk fra at tilbede og ære Gud og skiftede det ud med selvforherligelse og opbygning af et navn for sig selv.

    Deres ønske om at nå op til himlen med tårnet er symbolsk for deres ønske om at tage Guds plads og tjene deres egne ønsker i stedet for at tjene deres skaber. For at forhindre dette forvekslede Gud deres sprog, så de ikke længere kunne arbejde sammen og måtte skilles.

    Der findes også andre mindre moralske og teologiske implikationer. En af disse kan være, at grunden til, at Gud forårsagede sprogforvirringen, er, at han ikke ønskede, at de skulle blive sammen. Ved at opbygge dette forenede samfund undlod de at opfylde buddet om at være frugtbare, mangfoldige og fylde jorden. Dette var Guds måde at tvinge dem til at udføre den opgave, de fik.

    Kort fortalt

    Historien om Babelstårnet giver stadig genlyd i kulturer i dag. Den dukker op fra tid til anden i tv, film og endda i videospil. Normalt repræsenterer tårnet de onde kræfter.

    Selv om den af de fleste forskere anses for at være en ren myte, indeholder den flere vigtige lærdomme til forståelse af det jødisk-kristne syn på verden og Guds karakter. Han er ikke fjern eller uinteresseret i menneskers aktiviteter. Han handler i verden i overensstemmelse med sin plan og for at opnå sine mål ved at handle i menneskers liv.

    Stephen Reese er en historiker, der har specialiseret sig i symboler og mytologi. Han har skrevet flere bøger om emnet, og hans arbejde er blevet publiceret i tidsskrifter og magasiner rundt om i verden. Stephen er født og opvokset i London og har altid elsket historie. Som barn brugte han timer på at studere gamle tekster og udforske gamle ruiner. Dette fik ham til at forfølge en karriere inden for historisk forskning. Stephens fascination af symboler og mytologi stammer fra hans tro på, at de er grundlaget for den menneskelige kultur. Han mener, at vi ved at forstå disse myter og legender bedre kan forstå os selv og vores verden.